SLIP – En boganmeldelse

Skateboard.dk har kigget i Asbjørn Sands nye udgivelse SLIP

Det vækker altid ens interesse, når der udkommer et trykt medie om dansk skateboarding. Der er noget særligt over at sidde med et fysisk objekt om noget, der betyder så meget for os skatere. Men SLIP adskiller sig markant fra de tidligere udgivelser om dansk skating. Der er nemlig ikke et eneste billede af skating i bogen.

Udover et par velskrevne forord og afsluttende statement, så indeholder bogen heller ingen tekst.

Alligevel, så iscenesætter de godt 100 billeder i bogen alligevel noget helt særligt ved dansk skating.

De fortæller om alt det, der ligger uden om skatingen. 

Konteksten for dansk skating.

Den kontekst man må forstå for at forstå skateboarding. 

Det der gør skateboarding til en livsstil:

Missionerne, de hemmelige spots, de lidt for langt ude fester, beskidte skatehaller, hommien der åd lort, dedikationen, pigerne, projekterne….friheden.

Bogen handler ikke om mig og mine hommies...men det kunne den have gjort.

Bogen handler om alt det, som du ikke ser i Street League.

 

Bogen er udgivet på forlaget Roulette Russe og kan erhverves for 200 kr. på forlagets hjemmeside